Lærer til Gram Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega der med glæde, engagement og høj faglighed har lyst til at arbejde med børn i folkeskolen. Hvis du har kompetencer inden for musikundervisning, er det en ekstra bonus. Stillingen er fuldtids og til besættelse pr. 1. oktober 2023, gerne før.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i matematik
  • Differentieret, varierende og motiverende undervisning, der tager højde for elevernes individuelle behov og forskellige læringsstile
  • Bidrage til skolens faglige og sociale udvikling gennem samarbejde med kolleger og forældre
  • Eventuelt undervisning i musik
  • Skabe et trygt og fagligt inkluderende læringsmiljø for eleverne på vores skole.

Kvalifikationer:

  • Uddannet lærer med linjefag i matematik
  • Stærke faglige kompetencer inden for matematik
  • Evnen til at skabe en positiv og støttende læringsatmosfære
  • Fleksibel og ansvarsbevidst i forhold til planlægning, -gennemførelse og -evaluering af undervisningen
  • Kommunikativ og god til samarbejde med elever, forældre og medarbejdere på Gram Skole.

Gram Skole
Gram Skole er en folkeskole beliggende centralt i Gram by. Skolen har i alt 230 elever fordelt fra 0. klassetrin til 9. klassetrin. Derudover har vi en specialklasserække.

På Gram Skole praktiserer vi klyngeundervisning, hvor klasser undervises på tværs af klassetrin af flere lærere på samme tid. Dette fremmer fællesskaber og faglig udvikling mellem eleverne på tværs af alder og niveau. Som lærer deltager du i klyngeundervisning og bidrager til at skabe et dynamisk og inspirerende læringsmiljø.

Gram Skole samarbejder med lokale aktører. Skolens tætte beliggenhed med Gram Fritidscenter og Børnehuset Nobi giver de bedste muligheder for et arbejde med lokale børnefællesskaber. Vi har etableret et tæt samarbejde med disse institutioner for at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret læring for vores elever.
Den åbne skole er en integreret del af vores undervisning, hvor vi udnytter ressourcer og ekspertise fra vores lokale samarbejdspartnere til at variere undervisningen og give eleverne en bredere forståelse af verden omkring dem.

Vores skole er også forankret i et solidt værdiregelsæt, som vi forventer, at alle ansatte bidrager til. Vi værdsætter faglighed, fællesskab, engagement og respekt, og lægger vægt på et ressourceorienteret og mangfoldigt læringsmiljø.

Det pædagogiske grundlag på Gram Skole er baseret på Vitaliseringsmodellen af Jan Tønnesvang. Vi har fokus på at styrke elevernes motivation, læring og trivsel ved at skabe meningsfulde og autentiske læringsmiljøer. Vitaliseringsmodellen inspirerer vores undervisning og pædagogiske tilgang til at fremme elevernes engagement, selvstændighed og oplevelse af mestring.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø på Gram Skole
  • Brede arbejdsområder
  • 50 gode, engagerede og kompetente kolleger
  • En skole, hvor vi er tæt på hinanden
  • Mulighed for nærvær med 230 elever
  • Engagerede forældre
  • Mulighed for at sætte personligt aftryk i arbejdet.

Tiltrædelse: 1. oktober 2023 hvis muligt gerne tidligere.

Yderligere oplysninger
Aftale om rundvisning eller spørgsmål stilles til afdelingsleder Nina Juhl på telefon 40 49 15 75 eller skoleleder Majbrit B. Schmidt på telefon 21 39 50 64.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende regler.

Vær opmærksom på at ansættelsesprocessen kan omfatte indhentning af referencer og eventuel straffeattest.

Her kan du læse mere om Gram Skole samt se en introvideo om skolen.

Se dine kommende kollegaer her.

Ansøgning
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via ansøgningsknappen senest den 16. august 2023 kl. 12. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. august 2023. 

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1fb04e00)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gram Skole, Stadionvej, 6510 Gram

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=1fb04e00&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883751

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet