Erfaren køkkenchef søges til Gram Slot med fokus på økologiske madoplevelser

dato

Vi søger en erfaren køkkenchef til at lede vores engagerede køkkenteam på Gram Slot. Har du lyst til at skabe unikke madoplevelser med økologiske råvarer og sikre, at vores gæster får en uforglemmelig oplevelse? Så er det dig, vi mangler!

Om Gramslot 

Gram Slot er en dynamisk virksomhed, der rummer en bred vifte af aktiviteter: koncertsal, eventplads, café/restaurant, gårdbutik, selskabs- og konferencelokaler samt ferielejligheder og værelser. Dertil driver vi et stort økologisk landbrug med 1250 køer og 3.400 hektar land. Vores team på ca. 120 medarbejdere arbejder på tværs af slot og landbrug, og vi har flere elever i både køkken, restaurant, mark og kvægbrug. Her er der gode muligheder for at udvikle sig i et spændende miljø med en stærk kollegial sammenhængskraft.

Jobbeskrivelse

Som køkkenchef på Gram Slot får du ansvar for at lede og udvikle køkkenet i tæt samarbejde med dit team, der består af kokke, køkkenassistenter og elever. Du skal sikre høj kvalitet i både planlægning og udførelse af alt fra dagens retter til selskaber, konferencer og særlige events. Det indebærer, at du står for menuplanlægning, råvarebestilling og -håndtering samt oplæring af teamet med fokus på brugen af vores egne økologiske råvarer. Arbejdet kræver fleksibilitet, og der må forventes weekend- og aftenarbejde.

Dine kompetencer

  • Du har en solid erfaring som køkkenchef eller souschef og mestrer både ledelse og madlavning på højt niveau.
  • Du brænder for at skabe madoplevelser med fokus på kvalitet og bæredygtighed.
  • Du er struktureret, god til at planlægge og håndtere mange opgaver på én gang.
  • Du motiverer og inspirerer dine kollegaer og elever, og du trives med at lære fra dig.
  • Du er serviceminded, fleksibel og bevarer roen, selv når køkkenet har travlt.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et passioneret team med høj faglig stolthed.
  • Mulighed for at præge menu og koncept og arbejde med økologiske råvarer fra eget landbrug.
  • Et lærerigt og udfordrende arbejdsmiljø med plads til udvikling.
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer og overenskomst.

Er du klar til at blive en del af Gram Slot og stå i spidsen for vores køkken? Send din ansøgning samt CV og eventuelle referencer til hotelchef@gramslot.dk. Ansøgninger vurderes løbende. Har du spørgsmål, kan du kontakte Alex Jensen på 5238 0734.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Haderslev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

GRAM OG NYBØL GODSER A/S, Slotsvej, 6510 Gram

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6158069

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet